Nødtelefon i foreningen

De fleste af foreningens medlemmer husker stadig de gode gamle dage da en telefon var et helt “møbel” der stod på kommoden i hjemmets fordelingsgang. Og når den en sjælden gang ringede lød det som en udrykning fra den lokale brandstation.


Sådan er det ikke mere. Teknologien og udviklingen har gjort en telefon til en computer der kan ringes fra og til, samtidig med at den holder styr på din kalender, dine penge i banken, aktiemarkederne, bussens køreplan og meget meget mere.

Desværre har dette moderne vidunder af en telefon, kaldet smartphone, også en svaghed, nemlig at den sender og modtager alle sine signaler trådløst gennem luften.
Det er derfor heller ikke er en statshemmelighed at forbindelsen til mobiltelefoner, inde i foreningshuset, er blevet dårligere end dårlig, efter at vi for nogle år siden fik lagt et nyt ståltag på huset.

Derfor er det nu blevet arrangeret at man via en god gammeldags fastnettelefon i dagligstuen kan foretage nødopkald til ALARM-112 og politiet-114.

Telefonen kan KUN foretage opkald til
112-(alarmcentralen) og 114-(Politiet)

Vi håber aldrig at der bliver brug for den men for en sikkerheds skyld er den nu installeret i foreningshuset alligevel.

Nødtelefonen er placeret på hylden under printeren i dagligstuen.

Skriv en kommentar

My Tickets is currently in testing mode. No financial transactions will be processed.