Velkommen

Velkommen til vores hjemmeside. Vi ønsker med denne side at vise lidt om os selv, vore aktiviteter og hvad der sker på Blommevej i Strøby.

Mænds Mødesteder Stevns er et trygt og rart miljø, hvor mænd kan være sammen om at lave meningsfulde projekter – i deres eget tempo og i selskab med andre mænd.

Nedenstående ingredienser røres nænsomt sammen og lægges i gode rammer, så har du opskriften på Mænds Mødesteder Stevns:

– Syv dele lyst til at være med i en levende forening
– En god sjat velvilje
– En håndfuld engagement
– En god del ansvarlighed for fællesskabet
– Et minimum af respekt for andre
– En knivspids selvopofrelse

  • Mænds Mødesteder Stevns er en åben invitation til alle mænd, der ønsker at være med.
  • Mænds Mødesteder Stevns er for manden, der vil foretage sig noget sammen med andre mænd.
  • I Mænds Mødesteder Stevns er det mændene selv der bestemmer hvilke aktiviteter der skal sættes i gang.
  • I Mænds Mødesteder Stevns er mændene der for hinanden.
  • Mænds Mødesteder Stevns er uden alkohol og uden nogen former for rusmidler, og evt. rygning foregår udendørs.
  • Som medlem af Mænds Mødesteder Stevns vil du opleve at du selv er i centrum. Hvilke aktiviteter du vil deltage i bestemmer du selv.

Vi har udflugter flere gange om året. De annonceres med tilmelding her på hjemmesiden.

Fisketure annonceres med tilmelding her på hjemmesiden.

Fællesspisninger 6-8 gange om året der annonceres med tilmelding her  på hjemmesiden.

Faste Aktiviteter:

Mandag:
Motionstur kl. 10:00  –  Træværksted kl. 10:00

Tirsdag:
Fiskemøde kl. 10:00  –  Træværksted kl. 10:00  –  Petanque kl. 10:00  .

Onsdag:
Motionstur kl. 10:00  –   Kortspil kl. 12:30  –  Træværksted kl. 10:00  –  Foto kl. 10:00

Torsdag:
Instruktion i trædrejning kl. 10:00

Mandag – torsdag
Hygge og samvær 09:30 – 13:00

Som det forhåbentlig fremgår er det ret åbent med aktiviteterne og har du et emne der er interessant for dig, kan vi andre med garanti godt drage nytte af det.

Vi har en støtteforening, som er åben for både mænd og kvinder, og vi holder åbne arrangementer for støtteforeningen og andre nysgerrige nogle gange i løbet af året.