Petanque

Petanque sæsonen har gjort sit indtog mandag den 8. Maj 2017.  Der blev spillet af hjertens lyst.

Nu spilles petanque hver mandag og tirsdag klokken 10.

PS.  Man kan spille petanque lige når man har lyst.

Kom og vær med – det er morsomt og hyggeligt 🙂

Her er videoen.

 

 

Kom hurtigt i gang

10 Enkle regler for petanque

1. Pétanque kan spilles som single (èn mod èn) som double (to mod to) eller som triple (tre mod tre). I single og double har hver spiller tre kugler, i triple kun to. Hovedmålet er at

komme så tæt på den lille trækugle, kaldet grisen.

2. Der trækkes lod om, hvilket hold der skal starte. Vinderholdet tegner en cirkel med en diameter på 35-50 cm. i gruset Alle kast i denne runde skal foregå med begge fødder inden for denne cirkel.

3. En spiller fra holdet som vandt lodtrækningen, kaster nu grisen ud i en afstand af mindst 6 meter og højest 10 meter fra cirklen.

4. En spiller fra samme hold kaster den første kugle, og prøver at komme så tæt på grisen som muligt.

5. En spiller fra det modsatte hold, forsøger nu enten at kaste en kugle tættere på grisen eller skyde den første kugle væk.

6. Det hold som ikke ligger nærmest grisen, bliver ved med at kaste, indtil de får en kugle nærmest, derefter er det det andet hold.

7. Når et hold ikke har flere kugler tilbage, kaster det andet hold resten af deres kugler.

8. Når alle kugler er kastet, tæller man point. Kun èt hold får point i hver runde. Det hold som ligger nærmest grisen, får lige så mange point, som de har kugler nærmere end modstanderens nærmeste kugle.

9. Det hold som lå nærmest, tegner en ny cirkel og starter næste runde. Herefter fortsættes der som beskrevet fra punkt tre og fremad.
10. Vinder er det hold som først når 13 point.