MM Esbjerg inviterer til juletur og samarbejde

Vi er kommet på MM Esbjergs Malingliste! De skriver følgende til os:

Hej Per,

Jeg har sat dig på mailinglisten jeg har lavet til de formænd og kontaktpersoner jeg kan finde for mænds mødesteder i Danmark.

Jeg mener vi kan inspirere og lære af hinanden. Jeg vil gerne invitere jer til den første event vores Supporter klub i Esbjerg har lavet, nemlig en juletur til Hamborg. Du kan læse alt om turen her.

Vi skal naturligvis ikke tjene på jeres medlemmer, så der bliver sendt kr. 50 til jeres konto, for hver tilmeldte fra jeres klub.

Jeg er klar over, at det sikkert ikke er muligt for jer på øerne at deltage og det er svært fra Aalborg, alligevel syntes jeg i skal have invitationen. Jeg håber vi kan lave meget på tværs af afdelingerne i fremtiden og ser frem til der bliver indkaldt til et møde.
De bedste hilsner

Poul S. Sørensen
Formand

Ved Skoven 41 B, 2.sal
(Hovedindgang fra Gl. Vardevej)
Tlf.: 61 70 26 18
www.mm-esbjerg.dk
fomand@mm-esbjerg.dk

Hilsen fra Mie i sekretariatet for Mænds Mødesteder Danmark

Kære mænd og tovholdere i Mænds Mødesteder


I sekretariatet for den nationale del af Mænds Mødesteder, har vi meget svært ved at få armene ned fra loftet. Vi er simpelthen så glade for, at så mange af jer både mænd og kommuner der har været med til at sparke det igang rundt om i landet.

2016 var et år hvor vi gik fra at være 6 Mænds Mødesteder ved årets start, til at slutte året af med at være blevet 10 flere. Omkring 300 mænd bruger ugentlig stederne og vi kan med ro i sindet sige at der er et Mænds Mødested i hver en region i Danmark. Og allerede nu står tre nye aktører klar i 2017 til at starte op, Esbjerg, Tårnby og Frederiksberg.

Rundt om i Mænds Mødesteder har I lagt et kæmpe arbejde i at få lavet nogle steder, der oser af fællesskab og altid god stemning – der er ingen tvivl om at man kun kan blive i godt humør når man går fra et Mænds Mødested. Det fik endda  en af landets regioner til at belønne Mænds Mødested Stevns med deres Sundhedspris, så flot!

Vi vil blot gerne sige jer alle en stor tak for det store engagement I ind til videre har og lægger i at få det til at blive Danmarks bedste mande netværk!

De bedste hilsner
Sekretariatet

Mænds Mødesteder kick off på Frederiksberg onsdag

Onsdag den 8. februar i natur og fritidshytten bag Søndermarken.
40 mænd var på plads til en god aften, hvor naturvejledere havde tændt bålet op udenfor og sneen dalede blødt ned.

Arne og jeg blev interviewet af DR1 radio, og kom med en omgang høflig mandehørm – det får vi høre når det sendes.

Skuespiller Lars Bom var gæstetaler og havde besøgt Svend Aage Madsen privat, for at forstå denne nye ting med Mænds Mødesteder. Det blev til et dybt og eftertænksomt foredrag om den nye befolkningsgruppe, mænd fra 50 og opefter som ikke er frigjort som kvinder er blevet det, på den psykiske vinkel. En pointe var: Hvad gør mænd når de er færdige med at rejse sydpå for pensionen med fruen? Hvad skal de så lave?

Denne gang var der bestilt en pølsevogn med Langelænder pølser.

Mænds Mødesteder kick off i Tårnby tirsdag

50 mænd var mødt op til dette møde tirsdag den 7. februar i Kulturhuset Kastrup Bio, og det var en rigtig god aften.

Godt indlæg fra Naturvejleder Jes Aagaard, der fortalte om Amager Fælled der i dag er et fredet naturområde med mange muligheder.

Jes Dorph-Petersen der fortalte om sit liv med usikkerhed på sig selv og præstationsangst med for meget alkohol, for at ikke at slå til som studievært. Han har manglet et fællesskab og gode trygge venner man kan tale med – stort set hele sit liv. Men han har fundet melodien, en kæreste af hunkøn og har styr på livet i dag.

Arne og jeg tog hjem efter et vellykket indlæg om os på Stevns.