Besøg hos Mænds Mødesteder Ballerup

Morten var tirsdag eftermiddag d. 27/11, inviteret til MM Ballerup for at fortælle om vores dejlige fællesskab på Stevns. Der var mødt 8 mand op som er interesseret i at få et Mænds Mødesteder op at køre i Ballerup.
Morten havde et indlæg på 3 kvarter, hvor der blev fortalt hvordan vi på Stevns har fået et sådan fællesskab op at køre, med at danne en forening med en bestyrelse. Ligeledes hvordan vi får aktiviteter med tovholdere til at fungere.
Historien om hvordan vi fik vores hus og hvordan vores formand har søgt penge i diverse fonde til at lave forbedringer på vores hus, og penge til udstyr for husets forskellige aktiviteter.
Der var stor interesse for vores hus, og mændene fra Ballerup blev inviteret til at komme på besøg hos os på Stevns, som de meget gerne ville i den nærmeste fremtid.

Skriv en kommentar