Fisketur efter makreller?

Hej Gutter !!

Nu tager jeg en tur til Hessellund Camping. Jeg er hjemme igen d. 15. Jeg skal nok fiske lidt i Karup Å , campingpladsen har 2,2 km gratis fiskeret.

Jeg sender denne mail til Jer med kontonummer , (hvis I har glemt) Nordea  1436 0360189090 så regner jeg med at I har, eller vil med glæde forsyne min konto med  250.- kr.  for turen d. 31-7.

Hvis der er nogen der kommer på Blommevej tirsdag kan I da snakke lidt om kørsel , evt. fiskemetoder (kaste–mede—gennemløbsflod-–og andet)

Mener at skipper har is med til at holde fiskene frisk. Husk sildefileter

Mvh Bjarne

PS. HH vil du orientere Henning , har ikke hans mail adr.

Hej  !!
Sommer er lig med makreller. Er der stemning for at komme på sådan en tur ???????
Der sejler en lille båd fra Vedbæk, og den vil jeg tage kontakt til hvis det har nogens interesse.
Prisen er ca. det samme som de andre både , men vi kan nok selv tilrettelægge sejltiden.
Sejler hvis der er 8 pens. Der er plads til 12.

Det er den 31-7 fra Vedbæk. kl. 0600, vi lægger det til rette senere.

Det vil blive betaling på konto eller kontant som jeg plejer. Det vil være til meget stor hjælp , hvis der bliver reageret hurtigt. Kig på MS Sandmanden hjemmeside , det er en forh. fiskekutter.
Hurtig tilbagemelding. 

mvh   Bjarne

En lille historie til fiskesiden

Nu er det sådan at fiskeholdet ikke behøver mere motion. Alting er op ad bakke. Turen i dag d. 15-6 blev aflyst af Anders på
Kastrup II fordi der lige kom et par fra skibstilsynet forbi.

De skulle såmænd bare kontrollere hele båden.

Først ventede vi en halv time, så troede vi, men det blev en halv time mere. Kl 9 kom skipperen så og sagde at det ikke blev i dag vi kom ud. Det var han meget ked af. Hvorfor kom de lige i dag???

Kl. 9.15 drog vi så hjemad igen, efter alle havde fået deres penge tilbage. Anders ringede til mig kl 13 og sagde at der var de lige kørt. Beklagede igen og håbede at vi kunne finde en anden dag til reduceret pris, eller en eller form for rabat .

MVH Bjarne
knæk og bræk

På kutter tur med ms Kastrup II

Hej venner !!

På tirsdags mødet var der nogle der ville ud og sejle med Kastrup II .Det blev d 15-6-2018  kl. 0800-1500 Der mulighed for Torsk—-Flade—–Hornfisk— + hvad ellers der byder sig til.Prisen er 250.- kr  + hvis du skal have børsteorm 30 kr. pr æske. Seneste tilmelding er søndag d 10-6 .Penge betales forud som vi plejer.

Kontonummer—– Nordea  0360189090

, husk navn på betaling.

Vi skal være 10 mand

 

MVH   Bjarne

 

ps   jeg er ikke hjemme uge 23

Opråb fra Bjarne, tovholder på fiskeri

Der er nogen der gerne vil på en havtur. Så langt så godt.
Nu vil jeg gerne hvis alle inden tirsdag har fundet de dage hvor man kan tage afsted , så jeg ikke har bestilt 10 pladser og så når dagen nærmer sig skal ud i samfundet og finde de sidste to. Skal det være fra Dragør—Rungsted—eller andet?

Det var en fin båd at fiske fra den fra Dragør.

Kom nu ud af busken og hjælp lidt til.
Det skal gerne gå lidt hurtigt.

mvh Bjarne

Vi fisker i Tryggevælde Å 8. maj

Hej alle med interesse for at fiske i Tryggevælde Å. På dagens møde valgte vi at den næste tur skulle gå til vores hjemlige fiskevand. Mødetid ved Prambroen d. 8-5-2018 kl. 10.00
Til dem som ikke er medlem i Køge Sportsfisker Forening vil der være dagkort Udstedt af mig .

Der kan fiskes med spinner-wobler-flue-regnorm. Vi fisker så længe vi gider , så husk evt. madpakke.
Har lige set at den første Gedde på 6,7 kg. er fanget.

Tilmelding unødvendig , bare mød op. Er du der ikke kvart over , er vi nok gået til åen.
mvh Bjarne

Fiskeri fra kysten

Hej alle !! Under vores lille tirsdags seance kom det frem at nogen ønskede at prøve fiskeri fra kysten. Så langt så godt. Vi mødes på blommevej d. 24-4 2018 kl. 10.00 og så tar vi den derfra. Det bliver et sted hvor man kan fiske fra stranden i gummistøvler. Måske ikke alle har waders. Det kunne være rart at prøve at fange en havørred, måske er der hornfisk. Ingen ved hvor længe vi fisker, så en madpakke er nok en god ide. Benny talte om Holtug — Sierslev — og jeg foreslog Højstrup. Nu ser vi hvordan vejret er. Hvis det er noget for dig, så skriv i kommentarfeltet

mvh   Bjarne

Fredag d. 6/4 var der 9 fiskehungrende gutter der manglede torsk i fryseren.

Vi skulle prøve en ny båd, nemlig ms Kastrup II fra Dragør .
Det var Benny der havde foreslået den, og den var også udmærket at fiske fra. Lidt i seks kom Claus fra Strøby hjem til mig, og så gik det ad Dragør til. Ingen trafik , så vi var der i god tid , en time før vi skulle sejle.
Nå men om bord på skibet og rigge stænger til, så var vi klar alle mand. Ud af havnen og nord på. Vi skulle fiske på lidt lavere vand, og måske også prøve lidt fiskeri efter fladfisk , men det blev ikke til noget fordi der var for meget strøm.
Vinden var også lidt imod os 10–11 sek./m.  så det var heller ikke optimalt. Det gik lidt  trægt i starten men der kom da fisk i kurvene. Torsk på 2,5 til 3 kg, i alt 28 stk. blev det til, nogen flere end andre.

Ved 14 tiden hjemad igen og landede i havn kl 15. Godt med sol og ingen regn så det var ok. Alle var høflige og takkede for god tur , så vi prøver igen en anden dag.

mvh  Bjarne

Kastrup II

Nyheder for fiskeholdet

Hej alle !!! GODT NYTÅR
Da der var mange der havde lyst til en fisketur 9. Januar, måtte jeg lige hjem og kigge på Teistens turprogram. Der var ingen sejlads denne dato. ØV
Smart som jeg er , ringede jeg da bare til Frank og ønskede godt nytår. Han sagde at når vi var ti -så sejler vi – og vi er lige netop ti indtil videre.


Så hvis du kender en eller to der har lyst, så sig lige til.
Sejltid er 8-14 og ifølge Arnes telefon bliver det godt vejr
Kun lidt vind og -1 til-2 grader.
Vi snakkes ved. Pris er vist nok som sidste gang 230.-
Jeg fraviger kontobetaling denne gang, så husk lige kontanter.
mvh Bjarne,

PS Læg mærke til ny mailadresse: bvc@godmail.dk

Nyhedsbrev fra Fiskegruppen den 10. oktober

Tirsdagsmøde ved Prambroen og Tryggevælde Å. 

7 Mand var mødt op ved 10 tiden, + en der bare lige ville hilse på. Ole R, Bent M, Arne, Hans Henrik, Agner, Bent K og mig selv.

Efter en morgen hilsen og klargøring af grej luskede vi ned mod åen. Nogle nåede ikke længere end til handicapbroen, andre lidt længere. Efter en god times fiskeri fik jeg en pæn aborre. De tre på broen kæmpede så godt de havde lært, men åen skal jo gennem fiskes, så jeg gik lidt længere nedstrøms.

Ved halvtolvtiden gik jeg ud til Slusen for at se om der var kommet fisk på land, det var der. Bent havde to fine aborrer og Hans Henrik havde lige landet en aborre. Bent havde mistet en fin havørred og Hans Henrik havde også haft en, der en meter fra land havde knækket linen og forsvandt med hans spinner.

Efterhånden som tiden gik sivede folk hjemad efter en god dag i perfekt vejr.

Hans Henrik var den sidste der kørte ca. 15.15 og så skulle jeg da lige ud til slusen og prøve igen. Masser af små aborrer og et kæmpehug af en havørred som selvfølgelig stod af efter et halvt minut.

Kl ca.17.15 ringede min telefon og min kone spurgte om jeg var på vej hjemad. Ja ja da , og da jeg kom ind i køkkenet stod der de lækreste madder smurt. Havde også “glemt” madpakke og lidt vådt , så det var OK.

Sig til når vi skal til Tryggen næste gang. MVH   Bjarne 

FISKETUR MED BESVÆR

 

 

Der var engang. Det var vel sidst i maj eller først i juni at der var nogen der fortalte mig, at i september
var de store fladfisk i Langelandsbæltet klar til opfiskning.
Som tovholder måtte jeg jo igang med forberedelsen. Ringede til den gode Henrik -MS Kirsten Onsevig og
spurgte om 12 pladser d. 13-9-2017. Manden blev lidt overrasket over så tidlig bestilling, men kiggede så
i kalenderen og fandt datoen ledig. Så måtte jeg i gang med at fabrikere en mail til fisketosserne 😉 fra MM.
jeg fik ret hurtigt fyldt helt op, selvom betalingsdatoen 25.07. var lidt tidlig, betalte næsten alle til tiden. Så var det
bare at vente til dagen. Jo tættere vi kom, jo værre blev vejret og dagen før blev turen aflyst. Til fiskemøde
om tirsdagen d. 12-9 blev vi enige omen anden dag. Ringede igen til skipperen og vi blev enige om mandag d. 18-9.
Der var desværre en der ikke kunne den dag, nemlig Poul Hansen, men jeg havde en i baghånden. Ny mail ud til alle
en gang til. Denne gang om sejltid der var ændret til kl. 0900 istedet for normalt kl. 0800. Havde glemt at fortælle
gutterne at det nu var MS Amigo vi skulle sejle med, så dem der allerede havde rigget til på Kirsten måtte lige skifte skib.
Ud af havnen i det dejligste vejr. Stille og roligt gik det en halv times tid. Så var vi på plads og børsteormene var monteret på forfanget.
Der gik ikke mange minutter før de første var på krogen. Mig selv med to stk. Ising i første kast. Derefter gik det slag i slag. Reinar
fik en stor torsk, der hvis den blev trukket lidt lige kunne holde mindstemålet. Mister American Ron Fangede en lille makrel, og smed en der var meget større.
Dagen gik og kl. 1415 ringede Henrik af og vi sejlede mod havnen efter en pragtfuld dag i perfekt vejr, som jeg selvfølgelig havde skaffet.
Optællingen viste; 1 Torsk— 1 Makrel — 198 fladfisk, flest Isinger tror jeg. Vi fik da også lige et glimt af tre Marsvin.
Alt i alt en rigtig god dag fra Onsevig
mvh Bjarne

Rapport fra fiskeholdet

Hej venner !!!!!
Nu sidder jeg lige her og finder ud af at der kun er tre måneder til vi skal til Onsevig efter FLADE.


Da jeg er sådan et forsigtigt menneske vil jeg jo gerne have tilmeldinger. Det er som bekendt d. 13-9-2017 kl. 0800 båden sejler, kl. 1500 er det forbi og der har vi vel alle fået nok, både til os selv og lidt til naboen.

Jeg har fået min kone til at velvilligt stille vores konto til råde.Kontonummeret er det sædvanlige 1436 0360189090. Skal vi sige at deadline er 25-7 (min afdøde fars fødselsdag 99 år) Og den lille ublu pris er for sejlads 350.- kr. Kun sejlads.

Henrik på MS Kirsten har rådet mig til at man skal bestille to gange orm da det er 7 timer vi er på vandet. 2×60.-kr = 120.-kr hvis man kan regne. Skidebilligt i forhold til hvad flade koster hos fiskemanden.

Forventer at dem der vil have 2x orm melder det ud så jeg kan sige det.Sommeren er over os,så det er lidt stille hvad fiskeri angår, men der er mulighed for at lave havture fra Rungsted havn med Teisten. Dem der kunne tænke sig at være med skal bare give mig et vink, så finder vi en dag. Vi behøver ikke at være mere end tre- fire stykker men vil der flere med finder vi også ud af det.

Håber på tilbagemelding af alle interesserede.
mvh Bjarne

Kommentar den 7. august: Der ER lukket for tilmelding til dette arrangement

 

Fra fisketuren 26. april

Hej !! Der var som alle husker planlagt en fisketur til Onsevig d. 24. April.

Jeg fulgte DMI vejrudsigten i flere dage og det så desværre ikke for godt ud. Den gode skipper Henrik fra MS Kirsten og jeg blev da også enig om at aflyse. Nå men så godt.

        

Fat i telefonen og få fat i dem der havde meldt sig til, og samtidig spørge om der var interesse for at tage afsted om onsdagen (26/4) istedet. Et par stykker måtte sige nej, men vi fandt et par andre uden for MM til at tage med.

Klokken meget tidlig 05:30 kørte jeg hjemmefra. Først til Topasvej, derefter til Bent i sommerhusområdet. Så var vi klar til 146 km.
Vel ankommet i god tid, og fik sagt godmorgen til dem der allerede var mødt.

Der var jo bestilt børsteorm hjemmefra, så det var bare om at komme afsted. Vi havde regnet med at fiske flade i tre – fire timer, derefter torsk. Sådan gik det ikke. Undervejs fik skipperen meldinger fra de andre både og det var meget lidt torsk der blev fanget. Både i antal, men især størrelse.

Nå men det blev da alligevel en jævn fladfisk fangst. Som jeg altid plejer talte jeg sammen hvor mange fisk det var blevet til. Noteret på en lille seddel som jeg selvfølgelig har mistet stod der at vi tilsammen havde fanget 102 flade. Mig selv 22.

Nå men ellers var det dejligt vejr, uden regn og bølger.
Næste, må være efter hornfisk med Valløbåden.

knæk og bræk Bjarne

Fiskenyheder fra Bjarne

Hej Fiskere,
Jeg har lige talt med Henrik fra MS Kirsten Onsevig.
Vi aftalte mandag d. 24. April kl. 0800-1500 og vi skal bare finde ud af om vi vil fiske fladfisk eller torsk. Vi kunne også kombinere og fiske halvt af hver. Flade af hensyn til madding, torskebegrænsning er 5 stk. pr. person.
Pris 3800.-
Tilmelding så hurtigt som muligt, vi skal helst være tolv, så vi har hele båden.

Turen til Simons Put and take kunne være tirsdag 4. April.
Seks timers fiskeri , eller så længe vi/du gider .
Pris 200.-kr minus 50.- kr i pensionistrabat .
Tilmelding så hurtigt som muligt .

Hornfisketur med Valløbåden ta`r vi senere .

Er der nogen, der er interesseret i kystfiskeri, så giv mig et vink. Sådan en tur kan jo laves uden de store forberedelser.

Tur til enten Køge Å ved den hvide bro eller Tryggevælde Å kræver heller ikke andet end input fra Jer.

mvh Bjarne Christiansen

Hilsen til fiskerne fra Ron

Kære Fisker,
Jeg har fisket tre gange fra stranden i Fuengirola hvor mange lokale folk fisker med lange stænger. Den anden gang fangede jeg en lille men lækker havaborre med orm som madding. Herlig oplevelse. Dagen efter kom en stærk kuling som varede i fire dage med nogle bølger op til 6 meter. Herligt hav, fantastik at svømme i.

På tirsdag tager vi videre til Almería, Barcelona, Bilbao, San Sebastian, Gernika og Madrid. Vi er tilbage sidst på marts. Hav en god fiske tur i marts. Vi ses i april.

Havfisketur tirsdag 7. marts med Havstrygeren

Dette indlæg er revideret 8. februar. Årsag: Foreningen giver et tilskud på 50,- pr. næse, som deltager.

Vi stævner ud med det gode skib Havstrygeren fra Helsingør, Sejltid 9:00-15:00
Pris pensionister 180 kr. 130 kr. andre lidt mere, mener det er 260 kr. 210 kr.
Tilmelding senest d 12. februar
Forudbetaling på konto 1436 0360189090 eller mobilepay til 25655232
Knæk og bræk

mvh  Bjarne

Fiskeholdet har fået ny tovholder

Siden sidst har fiskerne fået en ny tovholder: Bjarne Christiansen. Vi byder Bjarne velkommen i rollen og takker Ole Refsbæk for veludført tjeneste.

PS Vi har også fået en supplerende tovholder: Reinar Jensen.

Kontaktdata på vore nye tovholdere kan findes på siden om fiskeri under Aktiviteter.

  
Velkommen Bjarne                   Tak Ole


Velkommen Reinar

Fiskerapport fra 6. december

En tirsdag mens Ole var på ferie sad vi og snakkede om ikke vi skulle lave en tur d. 6. december fra Helsingør. Så behøvede Ole ikke andet end at tilmelde sig når han kom fra ferie. Det blev så mig der skulle tage kontakt til Havstrygeren for at bestille plads .

Så langt så godt , pludselig var vi 11 mand der manglede fisk i fryseren. Vejret viste sig fra sin bedste side , højt solskin og næsten ingen vind. Fisk var der nok af, 591 sild, 18 torsk og 1 makrel. Det skal lige bemærkes at jeg havde flere torsk i bilen hjem end de to jeg havde med derop .

Næste arrangement for fiskeholdet er ikke planlagt endnu.
mvh Bjarne C