Stevns Bibliotekerne afholder arrangement for mænd

Lørdag 2. juni på Stevns Fyr afholder Stevns Biblioteker et arrangement, hvor de har allieret sig med ”Livsnyder & Bonderøv” – Jens Hansen. Jens giver de deltagende mænd et aktivt kursus i, hvordan man laver sin egen grillpølse fra bunden (se evt. mere i vedhæftede pressemeddelelse).

Læs meget mere på vores hjemmeside stevnsbib.dk eller vores facebook-side “Stevns Bibliotekerne” under “Begivenheder”. Her køber du også billet, der kun koster kr. 50

VI vil også fortælle lidt om e-Boks. Vægten er især på, hvor vigtigt det er, at hvis man HAR e-Boks, at man så også får læst posten deri. Vi giver gode fif fra os (”vi” er tre biblioteksmedarbejdere og vores projektgruppe kaldes Internemt. Det er Stevns Kommunes gratis it-kurser til de stevnske borgere og kurserne udvikles og afholdes af Stevns Bibliotekerne).

Besøg 15. maj af Region Sjælland, helbredsprofilen og Velux

Tirsdag d. 15. maj havde vi besøg af Region Sjælland, helbredsprofilen og Velux.
Region Sjælland var der for at optage video, der skal vises som opstart på Sundhedsugen i uge 24. Desuden vil den blive lagt på Region Sjælland hjemmeside, Forum for Mænds Sundhed og flere andre steder.

Vi havde også besøg af Velux, Linda Dybdal Nielsen, som kom for at se det nye tag som Velux har været hoved sponsor for.
Desuden en tak til alle de mænd, som i dagens anledning var mødt op for at vise flaget på petanque banen, i værkstedet, ved kortbordet eller bare for at være sammen og hygge sig i godt selskab.
Dagen sluttede af med grillpølser, serveret af Henning og hans køkkenhold. Mums.

Opråb fra Bjarne, tovholder på fiskeri

Der er nogen der gerne vil på en havtur. Så langt så godt.
Nu vil jeg gerne hvis alle inden tirsdag har fundet de dage hvor man kan tage afsted , så jeg ikke har bestilt 10 pladser og så når dagen nærmer sig skal ud i samfundet og finde de sidste to. Skal det være fra Dragør—Rungsted—eller andet?

Det var en fin båd at fiske fra den fra Dragør.

Kom nu ud af busken og hjælp lidt til.
Det skal gerne gå lidt hurtigt.

mvh Bjarne

Kom og vær med tirsdag 15. maj kl. 10 til ca.13.30

Vi får besøg af Region Sjælland med Helbredsprofilen der vil lave en lille film med interview af jer. Filmen skal vises som opstart på Sundhedsugen der er national i uge 24. Desuden vil den blive lagt på Region Sjælland hjemmeside, Forum for Mænds Sundhed og flere andre steder.

Det ville være stort, hvis vi kunne have gang i alle aktiviteter på Blommevej, såsom Petanque, Fiskemøde, Kortspil, EDB og værkstedet med en bænk og lidt trædrejning.

Der vil være gang i køkkenet, som vil anrette en let frokost til ca.kl. 13, for en pris der passer til det.

Herunder deres tekst i en mail:

Helbredsprofilen gerne lave en film om Mænds mødesteder med udgangspunktet i jeres mødested på Stevns.

Helbredsprofilen vil gerne i gang med at arbejde på et tema om mænds sundhed, og denne film vil være det første skridt inden for dette emne. Og sundhed skal forstås som både fysisk og mental sundhed.

 Filmens formål

  • At informere mænd i Danmark om eksistensen af Mænds mødesteder
  • At informere om, at tilbuddet findes overalt i Danmark
  • At informere om, hvad der foregår på mødestederne
  • At informere om, hvad deltagerne får ud af at deltage.

Desuden kommer der 2 personer fra Velux Fonden og ser på det nye tag, samt vores dejlige hus.

Alt sammen starter fra kl. 10.

Mange hilsner Per

Vi fisker i Tryggevælde Å 8. maj

Hej alle med interesse for at fiske i Tryggevælde Å. På dagens møde valgte vi at den næste tur skulle gå til vores hjemlige fiskevand. Mødetid ved Prambroen d. 8-5-2018 kl. 10.00
Til dem som ikke er medlem i Køge Sportsfisker Forening vil der være dagkort Udstedt af mig .

Der kan fiskes med spinner-wobler-flue-regnorm. Vi fisker så længe vi gider , så husk evt. madpakke.
Har lige set at den første Gedde på 6,7 kg. er fanget.

Tilmelding unødvendig , bare mød op. Er du der ikke kvart over , er vi nok gået til åen.
mvh Bjarne

Motionstur 2. maj 2018

Vi havde dejligt vejr til vores motiontur, hvor vi startede fra P-pladsen ved Prambroen. Vi startede med at gå en tur ud på Odden hvor der var flot udsigt over Køge bugt, her efter gik vi gennem den dejlige lysegrønne skov til Vallø slot og retur.
Vi var 7 friske mænd som tilbagelade ca 7,5 Km.

Næste tur d. 9/5 starter ved P plads, Salbyvej 20 4600 Køge.