Kom og vær med tirsdag 15. maj kl. 10 til ca.13.30

Vi får besøg af Region Sjælland med Helbredsprofilen der vil lave en lille film med interview af jer. Filmen skal vises som opstart på Sundhedsugen der er national i uge 24. Desuden vil den blive lagt på Region Sjælland hjemmeside, Forum for Mænds Sundhed og flere andre steder.

Det ville være stort, hvis vi kunne have gang i alle aktiviteter på Blommevej, såsom Petanque, Fiskemøde, Kortspil, EDB og værkstedet med en bænk og lidt trædrejning.

Der vil være gang i køkkenet, som vil anrette en let frokost til ca.kl. 13, for en pris der passer til det.

Herunder deres tekst i en mail:

Helbredsprofilen gerne lave en film om Mænds mødesteder med udgangspunktet i jeres mødested på Stevns.

Helbredsprofilen vil gerne i gang med at arbejde på et tema om mænds sundhed, og denne film vil være det første skridt inden for dette emne. Og sundhed skal forstås som både fysisk og mental sundhed.

 Filmens formål

  • At informere mænd i Danmark om eksistensen af Mænds mødesteder
  • At informere om, at tilbuddet findes overalt i Danmark
  • At informere om, hvad der foregår på mødestederne
  • At informere om, hvad deltagerne får ud af at deltage.

Desuden kommer der 2 personer fra Velux Fonden og ser på det nye tag, samt vores dejlige hus.

Alt sammen starter fra kl. 10.

Mange hilsner Per

Skriv en kommentar