Glædelig Jul og Godt Nytår til alle

Rigtig Glædelig Jul fra alle os til alle jer.

Årets nøgleord må være taknemmelighed for alt den opmærksomhed og økonomiske bistand vi har modtaget gennem 2016. Tak til medlemmer, bestyrelse, kommune, presse, foruden firmaer, personer og organisationer, som har doneret og støttet os.

Med mindre noget helt usædvanligt indtræffer holder redaktionen juleferie. Nyhedsstrømmen fortsætter herfra i det nye år.

Julehilsen fra Peder A. Larsen på Philippinerne

Jeg sender lige en lille Julehilsen til alle jer mænd på Stevns Mødested.
Jeg har det så super fedt her nede på Philippinerne kan i tro, og jeg har set og oplevet så mange ting og prøvet at spise så meget forskellig mad: Gælder dog ikke kat eller rotter 😉 og jeg har været ude og svømme i South China Sea det var så fedt.

Ønsker jer alle en God Jul & Et Godt Nytår
Mvh Philippines Peder.

Fiskeholdet har fået ny tovholder

Siden sidst har fiskerne fået en ny tovholder: Bjarne Christiansen. Vi byder Bjarne velkommen i rollen og takker Ole Refsbæk for veludført tjeneste.

PS Vi har også fået en supplerende tovholder: Reinar Jensen.

Kontaktdata på vore nye tovholdere kan findes på siden om fiskeri under Aktiviteter.

  
Velkommen Bjarne                   Tak Ole


Velkommen Reinar

Ugens motionstur gik til Vallø Storskov

Onsdag den 14. december gik vi 6 mand en tur i Vallø Storskov. Vejret artede sig med solskin og ikke for kolde temperaturer. Vi gik 6,3 km og hyggede os bravt.

Velkommen til den nye mand på motionsholdet: Svend Åge Marboe.

Næste uge starter vi motionsturen på parkeringspladsen ved prambroen i Strøby Egede. Her er et opdateret billede af broen og parkeringspladsen. Det gamle billede viste parkeringspladsen ved Vallø Strand.

Fiskerapport fra 6. december

En tirsdag mens Ole var på ferie sad vi og snakkede om ikke vi skulle lave en tur d. 6. december fra Helsingør. Så behøvede Ole ikke andet end at tilmelde sig når han kom fra ferie. Det blev så mig der skulle tage kontakt til Havstrygeren for at bestille plads .

Så langt så godt , pludselig var vi 11 mand der manglede fisk i fryseren. Vejret viste sig fra sin bedste side , højt solskin og næsten ingen vind. Fisk var der nok af, 591 sild, 18 torsk og 1 makrel. Det skal lige bemærkes at jeg havde flere torsk i bilen hjem end de to jeg havde med derop .

Næste arrangement for fiskeholdet er ikke planlagt endnu.
mvh Bjarne C

Julefrokost 13. december

Tirsdag den 13. December afholdt vi vores julefrokost, og sikken en overdådig frokost det var. Der var sild, lune retter, røget ål og andet udsøgt pålæg, jo vi spiste som landets rigeste adel. Tak til madholdet for endnu en gang at overgå sig selv.

Frokosten afsluttedes med levende musik. NåDeTo bestående af undertegnede, Jan V. Nielsen og Søren Herold underholdt forsamlingen.

Her er billederne:

Vi vandt region Sjællands sundhedspris som nr 1

Ikke mindre end 17 medlemmer tog turen til Sorø for at opleve spændingen ved prisoverækkelsen. Blev vi nummer et, to eller tre? Vi kunne knap tro vores ører, da det viste sig vi havde vundet førsteprisen. Det var fantastisk. Stort tillykke til formanden, bestyrelsen og ikke mindst alle medlemmerne for dette kæmpe skulderklap til vores fællesskab.

En artikel fra TV Øst

En video også fra TV Øst

En video fra Region Sjælland på facebook

Her er billederne

2016-11-30-regionens-sundhedspris-1 2016-11-30-regionens-sundhedspris-2 2016-11-30-regionens-sundhedspris-3 2016-11-30-regionens-sundhedspris-4 2016-11-30-regionens-sundhedspris-5 2016-11-30-regionens-sundhedspris-6 2016-11-30-regionens-sundhedspris-7 2016-11-30-regionens-sundhedspris-8 2016-11-30-regionens-sundhedspris-9