Julefrokosten på “Klinten”

Vi var 38 mænd, der drog afsted til Hotel klinten med forventningens glæde og vi blev budt velkommen og vist til rette i det fine lyse lokale med udsigt over Rødvig Havn.
Her blev vi mødt med et julefrokostbord, der kunne tilfredsstille enhver mands drøm om en julefrokost.
Der manglede absolut ikke noget. Der blev også serveret risalamande med mandelgaver, hvilket var en stor overraskelse for os.

Mellem maden og kaffen var der også tid til vores sædvanlige raflespil, der blev gået til raflebægerne og det gav et fint overskud på 1620 kr. til Foreningen.

Efter at vi havde spist, blev der serveret kaffe med julebagværk og julegodter. Meget meget lækkert alt sammen.

Det blev en julefrokost vi vil tale om i mange år fremover.

På vegne af Mænds Mødesteder Stevns vil vi gerne sige tusind tak til Hotel Klinten for dette meget fine arrangement.

Alle billeder og videoer fra årets julefrokost kan ses på linket herunder:
Billeder og videoer fra julefrokosten 2023.

En kommentar til “Julefrokosten på “Klinten””

Skriv en kommentar