Herretur på Tryggevælde Å

Nu skal vi igen på tur.
Denne gang en rigtig herretur der bliver fuld af aktivitet 🙂 da vi skal ud at ro i kano op og ned ad Tryggevælde Å.

Vi tager afsted torsdag den 12. august 2021. Hvis vejret bliver rigtigt dårligt udsættes turen til fredag den 13. august 2021, (reservedag).
Uanset om det bliver den 12/8 eller den 13/8 så starter turen klokken 10:00. Mød op i god tid.

Vi mødes for enden af Strandparksvej i Strøby Egede, på P-pladsen ved spejderhytten.
Herfra roer vi op ad åen til Kirken i Strøby hvor vi går i land og spiser vores medbragte frokost og får benene strukket.
Når vi har nydt den medbragte frokost går vi igen ombord på fartøjerne og roer tilbage til spejderhytten.

Hvis der er nogle der har meget mere energi i armene kan turen efter frokost forlænges ud til Prambroen eller til slusen og så tilbage til spejderhytten. Denne forlængelse af turen vil tage ca. 1/2 time ekstra og er en smuk tur.

Ved Spejderhytten rigger vi af og rengør de lånte kanoer, redningsveste mv. inden vi siger tak for i dag og kører hver til sit.

Der er sørget for kanoer, redningsveste og pagajer til turen. Frokost, mad, snacks og kolde drikkevarer skal i selv sørge for at medbringe.

Påklædningen på turen bør bære praktisk anlagt efter vejret og vælg gerne noget fodtøj der kan tåle at blive vådt.

Hvis uheldet skulle være ude er det nok en god ide at medbringe et komplet sæt skiftetøj og sko 🙂

Der er plads til maksimum 16 personer på turen og tilmeldingerne tages efter princippet “først til mølle”.

Der er sidste frist for tilmelding til “Herretur på tryggevælden” søndag den 8. august 2021.

I tilmelder jer ved at udfylde felterne i tilmeldingsformularen nederst i dette indlæg.
HUSK at krydse af i feltet “Jeg er ikke en robot” når i tilmelder jer, og derefter tryk på knappen indsend.


Når i har fået en mail med bekræftigelse på jeres tilmelding så ER i tilmeldt.

Der er også mulighed for at tilmelde sig på listen der hænger ved postkassen i mellemgangen, i foreningshuset. Ved denne tilmeldingsform får i IKKE en mail der bekræfter jeres tilmelding.

Venlig hilsen.
Kim Agertoug

    Skriv en kommentar

    My Tickets is currently in testing mode. No financial transactions will be processed.