Besøg på Panzermuseet

Efter en lang og våd vinter og en lang coronanedlukning kunne vi endeligt tage afsted på årets første udflugt – endelig afsted på tur 🙂

Den 8/6 var vi 19 forventningsfulde mænd der mødtes på Blommevej ved 08:45-tiden i højt solskinsvejr. Vi fordelte os i 5 biler, inden turen gik mod Panzermuseum East ved Slagelse.

Vi blev modtaget af Allan som ejer stedet og som også skulle være vores guide. Allan er meget engageret, han ved hvad han taler om og er en rigtig god fortæller.

Vi fik et godt indblik i den gamle østbloks krigsmateriel fortalt på vejen igennem hallerne med kampvogne, alle former for lastbiler, kanoner, raketter og andre former for krigsmateriel og tilbehør.


Udenfor var der opstillet flyvemaskiner og helikopterer.

Udover museum er der også et stort område med søer, skov og store grønne områder med borde og bænke.
Der er også pavilloner, shelters og bålpladser der frit kan benyttes.

Inden turen gik tilbage mod Blommevej fik vi lidt mad og drikke til at styrke os på.

En helt igennem god dag i selskab med dejlige mennesker. 
Nu holder vi en lille pause men vender tilbage sidst på sommeren med nye udflugter.

På billederne herunder kan i se flere af vores oplevelser fra Panzermuseet.

God sommer til jer alle.

Hilsen
Svend Åge

Skriv en kommentar

My Tickets is currently in testing mode. No financial transactions will be processed.