En glad mandag eller… ?

Så blev vi igen ramt af en mandag som både var mandag men også den yderste dag i august.

Nogle husker nok den tid hvor de stadig var på arbejdsmarkedet.

Den tid hvor vækkeuret skreg og hylede ubarmhjertigt gennem marv og ben, klokken L… om morgenen, efter en fredelig og rolig weekend.

ÅHHHHHHH NEJ, nu var det igen mandag morgen og man følte at hele verden var imod een, lidt ligesom Garfield.


Sådan behøver en mandag dog ikke at være.

Hos Mænds Mødesteder Stevns har det derimod været en fantastisk mandag med masser af glade mænd og masser af aktiviteter i huset.

Vejret var godt med masser af sol og varme i luften og Petanquebanen var særligt varm. Mest på grund den megen spilaktivitet.

Selv i værkstedets mørke og afkroge havde solen sneget sig ind og kastet sit lys, hvilket også her resulterede i glade og produktive mænd.

Der blev drejet, slebet, pudset og poleret alt imedens snakken gik og kaffen forsvandt ud af termokanden som dug for solen.

Hvis fuglen havde kunnet kvidre havde den helt sikkert givet sit besyv med til den gode stemning.

Alt imedens der var fuld gang i aktiviterne sneg Henrik sig rundt i huset. Som en flue på væggen og i al ubemærkethed tog han ovenstående fotos. Tak til Henrik for ide og foto.

Skriv en kommentar

My Tickets is currently in testing mode. No financial transactions will be processed.