Endnu engang en god buffet samt kommunalt fremmøde.

Det blev til en rigtig god maddag på Blommevej tirsdag d 24 oktober. Der blev hygget med kaffe og Konverseret rundt i hele huset og selvfølgelig også på terrassen. De første mænd mødte ved 9 tiden og som formiddagen gik, var det dejligt at se så mange mænd mødte op. Vi var 40-42 mænd der mødte op, nogle skulle ikke spise med men var mødt op til vores tirsdags aktiviteter. Da klokken blev 13 blev der sagt værsgo til de 34 der havde meldt sig til buffet. Som sædvanlig havet køkkenholdet med Henning som køkkenchef gjort sig umage og diskede op med en fantastisk buffet, og der blev gået til fadene. Kl. 1400 havde de fleste fået fyld depoterne helt op, og kunne nyde kaffen med en småkage.

Sammen med kaffen kunne de inviteret repræsentanter fra Stevns kommunes visitation og borgerservice starte med at fortælle om Serviceloven og Sundhedsloven. Mange tak til Karina, Lisa og Ella der på bedste vis fortalte om lovgivningen og svarede på alle generelle spørgsmål, så alle fik viden med hjem. Samarbejdet med Stevns kommune er guld værd for os som social forening.

 

   

Skriv en kommentar