Vi er som forening ikke politiske

Avisartiklen i Stevnsbladet under overskriften “Mænds Mødestedet imponerede” er faldet nogle for brystet både indenfor medlemskredsen i Mænds Mødesteder Stevns og udenfor.

Grunden er at det tilsyneladende kan opfattes som om Mænds Mødesteder Stevns favoriserer socialdemokratiet, hvilket ikke er tilfældet.

Som respons har formand Per publiceret et læserbrev i denne uges Stevnsbladet:

Mænds Mødesteder på Stevns er meget glade for den gode omtale i Stevnsbladet og andre medier. Vi er også glade for besøg af alle slags, og alle er velkomne. Vi ønsker derimod ikke at fremstå som støtte til politiske partier, fordi vi er en upolitisk forening, som er baseret på sociale og menneskelige værdier på den almennyttige facon.
Vi ser frem til kommende besøg fra alle politikere, foreninger og andre, der vil støtte vores arbejde.
På gensyn
Per B. Jensen, Formand for Mænds Mødesteder Stevns

En kommentar til “Vi er som forening ikke politiske”

Skriv en kommentar

My Tickets is currently in testing mode. No financial transactions will be processed.