Sundhedsdagen 15. juni blev en stor success

Vejrudsigten varslede torden og hagl – men vejrguderne havde bestemt sig for at gå udenom Blommevej i Strøby, hvor Mænds Mødesteder Stevns og Stevns Kommune havde inviteret til åbent hus i anledning af den internationale sundhedsuge for mænd.

DSC04310

Mændene havde haft travlt med ikke bare at sætte huset i stand, men også at få gjort rent til de mange der mødte op. De viste med al tydelighed, at de godt kan svinge gulvskrubben, også uden indblanding fra kvinder.

DSC04306

Og så til sundheden…
Omkring 50 mænd og en håndfuld fruer, bl.a. Jørgen Gregersen fra kommunalbestyrelsen og Birgitte Eskelund Schmidt, der er leder af kommunens sundhedsfremmende aktiviteter, kom forbi i løbet af dagen, hvor de hyggede sig med flot opvisning af droner og god grillmad fra madholdet og Hotherhavens køkken i fællesskab. De fleste kom fra nærområdet, men der kom mænd helt fra Greve og Kolding i dagens anledning.

2016-06-15 BirgitteMedDrengene

2016-06-15 Ellis og fodterapeuten

Der var kø til sundhedstjek hos sundhedskonsulenterne Ellis, Gitte og Kirsten hele eftermiddagen og Ulla Klokkerholm, der har sin egen fodklinik i Hårlev, sørgede for, at mændene fik tjekket fødderne, så de også fortsat er godt gående – også på de fælles ugentlige vandreture, som er en af mødestedets aktiviteter.

2016-06-15 GitteMedKunder

Fysioterapeut i Stevns Kommune, Rune, udfordrede mændene fysisk. De sejeste vandt et gavekort ovenpå anstrengelserne til en velfortjent gang massage og en middag hos mændene.

2016-06-15 RuneOptræder

Alt i alt en stor success blev man enige om under oprydningen efter dagens begivenheder. Som en krølle på halen fik vi fem nye indmeldinger og en ekstra bestilling på bord-bænkesæt til børn.

Der er mange flere optagelser fra dagen. Senere kommer der et slideshow med flere billeder, og video blev der også optaget, men ha’ tålmodighed med redaktøren, det skal nok komme. Vi opererer jo ikke med arbejdsmarkedstempo her i klubben.

En kommentar til “Sundhedsdagen 15. juni blev en stor success”

  1. Det var SÅ hyggeligt, og interessant at høre mænnernes tanker om det med motion i dagligdagen

    VH Fysioterapeut Rune Holst

    Svar

Skriv et svar til rune Annuller svar