Stem på vores forening – Send sms “FA 13” til 1277

Ud af 321 foreninger der har ansøgt i denne konkurrence på TV Lorry, er vi 20 finalister som kan ses på tv2lorry.dk/ff

Se TV2 Lorry’s film med Morten som fortæller om, hvorfor han kommer hos os.

Støt os og stem på os.

Send mails ud til alle der vil hjælpe os med at stemme og til Facebook folket læg det ud og del med alle jeres venner.

Afstemningen er startet og alle kan stemme. Gå til tv2lorry.dk/ff og se alle videoportrætterne og se, hvordan de kan stemme. Afstemning sker via SMS på 1277 med teksten FA 13, det koster almindelig sms takst. Der kan stemmes til 24. september.

Lorry vil løbende dele alle portrætterne på TV 2 Lorrys facebook side med mere end 65.000 følgere. Og fra på mandag d. 28. august vil de fra mandag til fredag vise et af portrætterne i deres 19.30 nyhedsudsendelse med mere end 200.000 daglige seere.
I nyhedsudsendelsen på tv vises portrætterne i alfabetisk rækkefølge.

Mænds Mødesteder Stevns bliver vist den 13. september.

På Facebook vender de den om og begynder i omvendt alfabetisk rækkefølge.
TV Lorry vil sørge for, at hver forening løbende får besked om, hvornår vi deler på Facebook https://www.facebook.com/tv2lorry.dk/?fref=ts , så I ved, at I nu selv kan gå ind og dele videoportrætter på jeres egne facebooksider. Det må I endelig gøre. I er også allerede nu meget velkomne til at dele links til tv2lorry.dk/ff. Lad os få så mange med til afstemningen som overhovedet muligt!
Vinderen bliver kåret den 29. september på Frivillighedsdagen og TV2 Lorry sender live fra kl. 19:55.

Årets Sundhedsdag 14. Juni

Vi holder åbent hus onsdag 14. juni i anledning af Men’s Health Week

Pressemeddelelse

Vi får besøg af sundhedskonsulenter, en fysioterapeut og en fodterapeut, så hvis du har lyst, kan du få lavet et lille ”serviceeftersyn” af kroppen eller få tjekket hvor STÆRK du er.

Vi byder på herregodt selskab og mad – kom forbi og mød os på Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge onsdag d. 14. juni kl. 12-17.

Oplev vores fællesskab, se hvad vi laver – og hvad du selv kan lave!

I dagens anledning hygger vi os med grillmad, som vores madhold laver klar til kl. 15.30. Kommunen sponsorerer.

Ole Sørensen kommer og fortæller historien om Stevns Fyr og måske UNESCO Verdensarven.

Bjarne tager fuglekikkert med og leder efter vandrefalken.

Buffet, petanque, kortspil, træværksted og TvLorry på besøg

Onsdag eftermiddag den 17. Maj var der igen buffet begået af det talentfulde madhold. Der blev disket op med karrysild, spegesild, fiskefileter, hjemmelavede frikadeller og flæskesteg m.m.

Derefter kom TvLorry og filmede og interviewede til en konkurrence, som løber af stablen senere på året: Årets Fantastiske Forening får prisen på 100.000 kr.

Her er en video fra dagen

Og et par billeder