Forsikringscheck, frokost & foredrag

Tirsdag den 22. august var der igen gang i Mænds Mødesteder Stevns.

Først havde vi besøg af Lokalforsikring, som var på jagt efter nye kunder. Det er ikke så rovdyragtigt, som det lyder, vi har faktisk modtaget 2100 kr fra dem for nye kunder og 5000 i sponsorstøtte.

Dernæst bød Hennings madhold på deres fantastiske buffet, mums, og som afslutning holdt Hans Henrik og Kenneth psyko- og fysioterapeuter foredrag om “Mænd sætter ord på”.

Fint besøg fredag 1. september kl.11:30

Formanden er ringet op af Steen S. Hansen, Viceborgmester i Stevns.
Han spørger om det vil være muligt at åbne på en normal lukkedag på Blommevej.
På fredag den 1. september kommer Mette Frederiksen til Stevns og vil meget gerne se vores fantastiske sted. (hun har hørt om det)
Steen tager kage med til kaffen.

Mette Frederiksen                   Steen S. Hansen

Vi vil meget gerne have aktiviteter såsom petanque, kortspil og trædrejning, selvom vi normalt ikke har aktiviteter om fredagen.

Støt op og kom med

Stem på vores forening – Send sms “FA 13” til 1277

Ud af 321 foreninger der har ansøgt i denne konkurrence på TV Lorry, er vi 20 finalister som kan ses på tv2lorry.dk/ff

Se TV2 Lorry’s film med Morten som fortæller om, hvorfor han kommer hos os.

Støt os og stem på os.

Send mails ud til alle der vil hjælpe os med at stemme og til Facebook folket læg det ud og del med alle jeres venner.

Afstemningen er startet og alle kan stemme. Gå til tv2lorry.dk/ff og se alle videoportrætterne og se, hvordan de kan stemme. Afstemning sker via SMS på 1277 med teksten FA 13, det koster almindelig sms takst. Der kan stemmes til 24. september.

Lorry vil løbende dele alle portrætterne på TV 2 Lorrys facebook side med mere end 65.000 følgere. Og fra på mandag d. 28. august vil de fra mandag til fredag vise et af portrætterne i deres 19.30 nyhedsudsendelse med mere end 200.000 daglige seere.
I nyhedsudsendelsen på tv vises portrætterne i alfabetisk rækkefølge.

Mænds Mødesteder Stevns bliver vist den 13. september.

På Facebook vender de den om og begynder i omvendt alfabetisk rækkefølge.
TV Lorry vil sørge for, at hver forening løbende får besked om, hvornår vi deler på Facebook https://www.facebook.com/tv2lorry.dk/?fref=ts , så I ved, at I nu selv kan gå ind og dele videoportrætter på jeres egne facebooksider. Det må I endelig gøre. I er også allerede nu meget velkomne til at dele links til tv2lorry.dk/ff. Lad os få så mange med til afstemningen som overhovedet muligt!
Vinderen bliver kåret den 29. september på Frivillighedsdagen og TV2 Lorry sender live fra kl. 19:55.

Medlemstilbud til dig!

 

 

 

Tirsdag den 22/8 kl. 12.00 til kl. 13.00, kommer Connie fra Lokal Forsikring. Du kan aftale et møde for gennemgang af dine forsikringer

Hvis du får et billigere tilbud og måske bedre dækning, og du ønsker at skifte til det lokale forsikringselskab, støtter du også din forening. Mænds Mødesteder Stevns for en henvisnings provision pr. person/husstand der skifter til Lokal Forsikring.

Vi håber at du får en god oplevelse, som andre før dig.

På tur med Stevnsbussen

8. august tog vi med Stevnsbussen Stevns rundt. Det blev en tur på tre timer, hvor vi kørte rundt og så en række lokale seværdigheder. Det var en herlig tur, og ganske gratis.

Tilbage på Blommevej bagefter bød Henning på grillpølser med brød, og som en tredje bonus på samme dag fik vi besøg af Astrid Krag, socialdemokrat på Borgen. Astrid var nysgerrig på vores succes og tilgang til sundhed, hvor det sociale aspekt helt klart overtrumfer salat og anden sund kost. Det blev til en interessant samtale mellem os og Astrid, som forøvrigt følger os på Facebook.

Ole Sørensen greb mikrofonen og fortalte om seværdighederne

Udflugt til Fregatten Peder Skram tirsdag 12. september

Tirsdag 12. september sætter vi kurs mod København, hvor vi skal se Fregatten Peder Skram samt mastekran.

Husk at notere det i din kalender og tilmeld dig hvis du vil med.

Så er vi klar med detaljerne om turen til Holmen, hvor vi skal opleve hvordan livet var om bord på et af flådens flagskibe under den kolde krig – Peder Skram.
Vi bliver guidet såvel ude- som indvendigt gennem fregatten ledsaget af en sagkyndig guide, der kender fregatten som sin egen bukselomme. Når vi atter får fast grund under fødderne, besøger vi den nærliggende Nyholm mastekran, hvorfra vi forkæles med en strålende udsigt over København.

Program for dagen:
Kl. 11 mødes vi på Blommevej til en kop kaffe med brød samt evt. fortæring af egne medbragte skorper.
Kl. 12 kører vi i egne biler til Holmen ( se note senere ).
Kl. 13 møder vi vor guide og starter besøget på fregatten og senere mastekranen.
Kl. 15 forventer vi at afslutte besøget

For hele dette arrangement betaler du kun kr. 90 (entre til skib og kran). Foreningen sponserer kaffe og brød, transport frem og tilbage samt guide.
NB! Vi har brug for et antal transportbiler til Holmen – hvor mange afhænger af antal deltagere. For denne transport T/R får chaufføren kr. 250 til dækning af transportudgifter.

Tilmeld dig nedenstående og skriv ”bil til rådighed” efter dit navn, hvis du stiller din bil til rådighed.

Vi ses på Blommevej tirsdag den 12. september

Fællesspisning og foredrag tirsdag den 22. august

Tirsdag den 22. august kl.13.00 afholder vi fællesspisning med efterfølgende foredrag om os mænd, vore sociale relationer og sundhed (eller mangel på samme).

Maden bliver den sædvanlige lækre buffet, serveret af husets madhold.

Vær god at tilmelde dig her under billedet, hvis du vil være med (af hensyn til madholdet).