De der laver mad til de sultne mandags drenge i huset på Blommevej om mandagen, kom ud for en slem overraskelse. Kartoflerne var skrællet, rødkålen klar til at blive varmet, og flæskestegen stod og hyggede sig i ovnen. Sovsen var man endnu ikke gået i gang med. Man forventede at maden kunne stå på bordet ved halv seks tiden.
Men ”ak og ve”, pludselig går strømmen. Om kort tid vælter folk ind. De forventer dejlig varm mad.
Man smutter i Daglig Brugsen og køber sikringer og forsøger at skifte dem, men de springer lige så hurtig, som de er sat ind. Det mærkelige er, at noget af huset har strøm, ja! og i dagligstuen opfører lyset sig mærkelig, her står det og blinker hele tiden.
Madchef Ove ringer til elektriker Henning Esbjerg – men han er på vej til Jylland. Så ingen hjælp der i dag.
”Gode råd var dyre”.
Da jeg ankommer lidt over 17, er det første jeg hører ”Der er ingen spisning i dag”
Jeg tænker nå skidt du klarer det nok med en rugbrødsmad i aften, og er klar til at køre hjem.
Pludselig siger Bendt, nej vendt alle sammen, vi kan spise hjemme hos mig – hvis i vil. Det vil vi gerne. Vi tager alt maden, drikkevarer mm. med hen til ham i Strøby Bygade.
Hvor der er hjerterum er der også husrum.
Flæskestegene bliver læsset på en rist og bliver bakset hjem til Bendts ovn, øvrige ingredienser hjem i han´s gryder, – her bliver det hele lavet færdig af Egon og Bendt.
Ca. en halv time forsinket er vi klar til at spise flæskesteg med sprøde sværd. Og det smagte godt.
Den varme mad ”gik ikke i fisk”. Tak til Ove, Bendt og Egon.

Længst til venstre gemmer Ove sig, Carsten spiser stadig, Ove fra Herfølge holder øje med fotograf Bendt, Ole henholdsvis Sørensen og Christiansen har fået mad nok og Egon er begyndt at tænke på opvasken.
Hilsen og tak fra ham der løb fra opvasken Ole c
Efter denne artikel blev skrevet af Ole Christiansen skrevet har der været elektrikker på besøg og det viste sig at der var gået en mastesikring, Så der er atter lys og varme og maskinerne køre på værkstedet igen.
Fantastisk og rammer lige i hjertekulen. Godt klaret gutter.