Dødsfald
En af foreningens meget store støtter er gået bort.
Kjeld Frederiksen døde i onsdags den 3. december om aftenen.
Kjeld skal bisættes fredag den 12. december. Jeg deltager selvfølgelig.
Kjeld var nok den hårdeste forhandler ved vores ansøgninger i starten af vores forening, han stillede modspørgsmål og krav for at give Stevns Brands Fond støtte til Mænds Mødesteder Stevns.
Det blev meget lærerigt for mig, og det kunne jeg bruge ved mange andre af vores ansøgninger.
Forholdet mellem Kjeld og mig blev bedre og bedre, og han kunne efter nogle år kunne han bare spørge om der ikke noget vi manglede – og så fik vi det.
Engang havde jeg dobbelt ansøgt om nyt tag.
Kjeld vidste at der var ansøgt om penge til nyt tag hos Velux, men ringede til mig om jeg havde hørt noget efter 3 måneder. Det havde jeg ikke – så 2 dage efter ringer Kjeld og siger; har du kigget på jeres konto – og der var pengene sat ind.
Velux sender 1 uge efter igen at de vil støtte os med taget.
Så jeg måtte gå tilbage og fortælle Kjeld at Velux fik sine penge tilbage fordi vi havde modtaget støtte fra Stevns Brand Fond. Det kunne der ikke være tale om – pengene skulle blive på Stevns, så derfor blev Stevns Brands Fond støtte nu omlagt til nyt handicap toilet.
Dette blev også refereret i Stevnsbladet.
I de seneste 6 år har vi været private venner, kommet sammen til private sammenkomster med vores familier, gået til fodbold nogle gange og har holdt tæt kontakt via telefon.
Kjeld var en ivrig debattør med alt for vores samfund på Stevns.
Jeg vil savne Kjeld meget, han var en god ven.
Æret være hans minde.
Per B. Jensen