Besøg fra Guldborgsund kommune

Vi var blevet kontaktet af Sandra fra Guldborgsund kommune om de måtte komme besøg for se vores forening med henblik på at starte mænds mødesteder i Guldborgsund kommune. Sandra og Frank kom kl. 09:30 hvor vi bød dem velkommen til vores hus.

Hvor bliver man dog stolt af at være med i sådan en forening, vi var 10-12 mand som plejer at komme om torsdagen, hvor de dog solgte mænds mødesteder Stevns. Godt, ikke et øje var tørt. Vores gæster var vildt begejstret da de hørte historien fra det hele begyndte på Vallø strand til opstarts møde og så til i dag. Stort tak til jer der kom forbi og gav vores gæster indblik i vores forening. Vi håber at det vil lykkes for Guldborgsund. Vi vil glæde os til at høre om det videre forløb for dem.
De skal være så velkommen igen hvis de har lyst og hvis behovet er der når lidt flere mænd har meldt sig under fanen. Så disse også kan se det kan lade sig gøre når man har en kommune der bakker op.
Så vi ønsker Guldborgsund kommune pøj pøj.

Førstehjælpskursus d 4/10-2019

Der vil blive afholdt 4 timers førstehjælpskursus fredag d. 4 oktober 2019.

Hvis der er mere en 16 der ønsker at deltage bliver der afholdt 2 kurser på denne dag. Et der starter kl. 08:00 og et der starter kl. 13:00, vi håber for forståelse for dette.

Kurset er gratis og der vil blive serveret lidt smørebrød til frokost mellem kl 12 og 13, som foreningen giver.


Det kommer til at foregå således at de der kommer kl 0800 spiser frokost inden de tager hjem og de der skal på kursus kl. 13:00 møder op kl. 12:00 og spiser frokost inden kursus.

Vi håber at i alle er fleksible med hensyn til at kunne på begge tidspunkter.
Der vil være 3 tilmeldinger her i dette indlæg.

En tilmelding til første hold kl. 08:00

En tilmelding til andet hold kl. 13:00

En tilmelding hvis man kan på begge tidspunkter så vi kan fylde begge hold op.

Derfor, hvis du kan på begge tidspunkter skal du kun vælge jeg kan på begge tider ellers vælger du henholdsvis kl. 08:00 eller kl. 13:00


Sidste frist for tilmelding er Mandag d. 23 september

Jeg ønsker førstehjælp kursus 4/10 2019 kl 08-12


Jeg ønsker førstehjælpkursus 4/10 2019 kl 13-17


Jeg ønsker førstehjælpskursus 4/10 2019 kan begge tider


Førstehjælpsundervisning – det gennemgår vi:

Overlevelseskæden:

Overlevelseskæden er en livreddende procedure, som bruges i tilfælde af hjertestop. Den er udviklet af den amerikanske hjerteforening og indeholder 4 led. Der sker dagligt 12 hjertestop uden for et hospital i Danmark. En overlever. Chancen for succesfuld hjertestart formindskes med 10% for hvert minut, hvor der ikke gøres noget. Overlevelseskædens formål er, at sikre en hurtig igangsættelse af genoplivning gennem tidlig erkendelse og alarmering, tidlig hjerte-lunge-redning, tidlig defibrillering med hjertestarter, og sikring af avanceret efterbehandling på hospital.

De 3 hovedpunkter:

Ligesom med overlevelseskæden, handler førstehjælpens tre hovedpunkter om at vide præcis hvad man skal gøre i tilfælde af en ulykke, så man hurtigt kan træde til. Samtidig sikrer de fire hovedpunkter, at man bevarer overblikket i en situation som oftest kan være kaotisk. De fire hovedpunkter handler grundlæggende om at skabe sikkerhed, vurdere personen, tilkalde førstehjælp, og yde førstehjælp. Punkterne giver dig tryghed, og hjælper dig med at handle hurtigere.

Hjerte-Lunge-Redning:

Hjerte-lunge-redning er en helt essentiel teknik at kunne, når det handler om at yde førstehjælp. Hjerte-lunge-redning består af to ting: hjertemassage, som skal sætte gang i kredsløbet, samt kunstigt åndedræt, som sørger for at få ilt ned i lungerne. På vores kursus lærer du hvordan du yder hjerte-lunge-redning ud fra 30:2 devisen (30 kompressioner – 2 indblæsninger).

Brug af hjertestarter:

Antallet af tilgængelige hjertestartere i Danmark er, heldigvis, støt stigende. De fleste hjertestartere kan anvendes af alle, også uden forudgående træning. Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man tager et kursus i brugen af hjertestarter, hvis man har adgang til en hjertestarter. Uanset, så er det altid en god idé at vide, hvordan man anvender en hjertestarter. Jo mere tryg man er ved det, jo større er chancen nemlig for, at man handler hurtigt og effektivt ved et hjertestop. På kurset lærer du derfor alt du skal vide om hjertestarteres funktion og anvendelse.

Alarmering:

På kurset lærer du også, hvordan du alarmerer en ulykke korrekt. Det er i reglen meget simpelt, men ofte noget, som kan være svært for folk når de står i situationen.

Psykisk førstehjælp:

At kunne yde psykisk førstehjælp er en vigtig del af enhver ulykkessituation. Det handler om, at førstehjælperen er i stand til at skabe ro omkring situationen og kommunikere med den skadeslidte undervejs. Ved at sørge for, at skabe en god oplevelse på trods af omstændighederne, er der større chance for at både førstehjælper og skadeslidte kommer sig bedre igennem hele forløbet.

Praktiske oplysninger:

  • Varighed: 4 timer
  • Kursusbevis: Efter kurset modtager kursisterne et kursusbevis, som bevis på, at I har gennemført kurset. Kursusbeviset er gyldigt i 2 år, hvorefter det kan fornyes med et genopfriskningskursus.

Fællesspisning torsdag 3/10-2019

Så er det igen tid til en fællesspisning i huset på Blommevej og chefkokken og det fantastiske køkkenhold vil denne gang kræse for os med en buffet.

Arrangementet afholdes Torsdag den 3 Oktober 2019 Kl. 13:00

Du skal tilmelde dig ved at sende kontaktformularen herunder og sidste frist for tilmelding er mandag 30 september 2019.

Jeg kommer til fællesspisning d 3/10 2019

Motionstur til Rødvig 4/9-2019

Dagens motionstur startede ved det historiske varetegn flinteovnen i Rødvig hvorfra Hans Jørgen var guide på dagens tur. Hans Jørgen kan tilbageføre sin slægt i 400 år i Rødvig så kan kendte hver en krog, og afkrog, i Rødvig. Dejligt at få lidt lokalhistorie fortalt på turen.

1000 Tak til Hans Jørgen for den guidede tur.

Vi var 7 mænd med på turen, og det blev til Ca. 5,5 Km.

Næste tur Starter fra Billesborgvej 59A / Knapmagervej. Fra Billesborgvej drejer man ind på Knapmagervej og kører 200-300 m frem. Der er P-plads ved skoven.

Mvh. Henrik Rasmussen. 30 11 66 00

Glade mænd foran flinteovnen i Rødvig.

Glade mænd foran flinteovnen i Rødvig.

Udflugt til Landbomuseet Lundekrog

Vi var 9 mand der fik en hyggelig tur til landbomusset. Lundekrog Gården indeholder en meget stor samling af landbrugsredskaber fra perioden ca. 1840 til 1950 hvor traktoren afløste hesten. Inde i bygningen finder vi forskelligt huskeråd fra samme periode. I museets “Gamle Længe” er en fin udstilling af broderier, både hedebosyning, fransk dragværk samt enkelte rigtig gamle bondemøbler og dragter. På loftet findes en vogn-udstilling af gamle hestevogne samt en hel del hestetrukne høstredskaber, og en model af Vejle Mejeri  fra ca. 1930. Endvidere huser første salen en del af landsbyens små værksteder, som børstenbinder, karetmager, sadelmager, herre- og damefrisør, købmandsbutik årgang 1940 og en skolestue ca. samme årgang. Der er en stor fin samling af vaskemaskiner og vaskeredskaber fra vaskebræt til de maskiner vi kender i dag. Der er en udstilling fra tiden da elektriciteten kom på landet. Ud over dette er der redskaber til øl brygning, lysestøbning, skovbrug, tørv gravning, dræning, samt Vedskølle gamle smedje.
Et godt udflugt mål sammen med børn og børnebørn. Efter museet kørte vi tilbage til Blommevej hvor vi spiste lidt smørrebrød og kaffe. En rigtig god for/eftermiddag.

En helt “almindelig” mandag 😀

Mandag den 2. September var en helt “almindelig” mandag, også på Mænds Mødesteder Stevns. Og dog ikke helt almindelig alligevel.

Huset på Blommevej var denne mandag godt besøgt og der blev arbejdet flittigt med EDB, i værkstedet og selvfølgelig hygge med kaffe og kage på terrassen, masser af hygge 😉

Her er lidt stemningsbilleder fra mandagens fremmøde:

Kapsaven på overarbejde.

Præsentation af den nye hjertestarter.

EDB og programmering der vil frem i verden.

Mere EDB.

Jamen Kim, kan du ikke se at det er kunst i verdensklasse ?

MMS ønsker alle en god uge.