Mænd søger mere sammen.

Bragte en artikel den 4. januar 2019

Stadigt flere mænd opsøger en mandegruppe – men af forskellige grunde og i vidt forskellige typer af grupper. Nogle har brug for at tale om, hvad det vil sige at være mand, far eller kæreste i dag, og de kan eksempelvis opsøge de seks-syv mande-terapeuter i Danmark, som hvert år taler med op mod 1000 mænd i mindre grupper. Andre mænd opsøger eksempelvis en af de 19 grupper i organisationen Kom Videre Mand, hvor mænd hjælper mænd i krise gennem fællesskab. Og nogle vælger Mænds Mødesteder, der har 26 grupper og åbner en ny cirka en gang om måneden. Her mødes mænd for at fiske, vandre, sætte biler i stand eller noget andet, de synes er meningsfuldt. Hertil kommer, at flere organisationer såsom Ældre Sagen og Røde Kors tilbyder forskellige mandegrupper rundt omkring i landet.

Svend Aage Madsen er mandeforsker, psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet. Han oplever en klar tendens til, at mænd søger mere sammen i disse år og ser det som udtryk for en generel erkendelse af, at der er forbundet en række udfordringer med at være mand i dag.

Skriv en kommentar