Fredag d. 6/4 var der 9 fiskehungrende gutter der manglede torsk i fryseren.

Vi skulle prøve en ny båd, nemlig ms Kastrup II fra Dragør .
Det var Benny der havde foreslået den, og den var også udmærket at fiske fra. Lidt i seks kom Claus fra Strøby hjem til mig, og så gik det ad Dragør til. Ingen trafik , så vi var der i god tid , en time før vi skulle sejle.
Nå men om bord på skibet og rigge stænger til, så var vi klar alle mand. Ud af havnen og nord på. Vi skulle fiske på lidt lavere vand, og måske også prøve lidt fiskeri efter fladfisk , men det blev ikke til noget fordi der var for meget strøm.
Vinden var også lidt imod os 10–11 sek./m.  så det var heller ikke optimalt. Det gik lidt  trægt i starten men der kom da fisk i kurvene. Torsk på 2,5 til 3 kg, i alt 28 stk. blev det til, nogen flere end andre.

Ved 14 tiden hjemad igen og landede i havn kl 15. Godt med sol og ingen regn så det var ok. Alle var høflige og takkede for god tur , så vi prøver igen en anden dag.

mvh  Bjarne

Kastrup II

Skriv en kommentar