Udflugt til Fregatten Peder Skram tirsdag 12. september

Tirsdag 12. september sætter vi kurs mod København, hvor vi skal se Fregatten Peder Skram samt mastekran.

Husk at notere det i din kalender og tilmeld dig hvis du vil med.

Så er vi klar med detaljerne om turen til Holmen, hvor vi skal opleve hvordan livet var om bord på et af flådens flagskibe under den kolde krig – Peder Skram.
Vi bliver guidet såvel ude- som indvendigt gennem fregatten ledsaget af en sagkyndig guide, der kender fregatten som sin egen bukselomme. Når vi atter får fast grund under fødderne, besøger vi den nærliggende Nyholm mastekran, hvorfra vi forkæles med en strålende udsigt over København.

Program for dagen:
Kl. 11 mødes vi på Blommevej til en kop kaffe med brød samt evt. fortæring af egne medbragte skorper.
Kl. 12 kører vi i egne biler til Holmen ( se note senere ).
Kl. 13 møder vi vor guide og starter besøget på fregatten og senere mastekranen.
Kl. 15 forventer vi at afslutte besøget

For hele dette arrangement betaler du kun kr. 90 (entre til skib og kran). Foreningen sponserer kaffe og brød, transport frem og tilbage samt guide.
NB! Vi har brug for et antal transportbiler til Holmen – hvor mange afhænger af antal deltagere. For denne transport T/R får chaufføren kr. 250 til dækning af transportudgifter.

Tilmeld dig nedenstående og skriv ”bil til rådighed” efter dit navn, hvis du stiller din bil til rådighed.

Vi ses på Blommevej tirsdag den 12. september

[contact-form-7 404 "Not Found"]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.