Festlig dag med prisoverrækkelse

Fra os alle skal lyde et stort tak til SEAS NVE for den flotte donation, vi er meget beærede. Tak til Forum for Mænds Sundhed for de flotte blomster og altid solide støtte. Til sidst tak til alle, som mødte op og var med til at gøre den 29. september så festlig.

Artikel i Stevnsbladet

P4 eftermiddag interviw med Morten og Lykke Bek

Videosnas fra TVØst

SEAS NVE’s Hjemmeside i dag
SEAS NVE’s pressemeddelelse

Video af receptionen

Video af Prisoverrækkelsen

Slideshow fra dagen

Fisketur med “MS Kirsten” 18. Oktober

Turen den 04. Oktober er aflyst til fordel for et bedre ønske.
Det er lykkedes at få aftale med “MS Kirsten” fra Onsevig på Lolland om en tur 18. Oktober.
mskirsten1
Turen der varer 7 timer starter 8:00 og slutter 15:00. Prisen er 350,00 pr deltager, men så fanger vi også fisk i Langelandsbæltet.

Jeg skal have et HURTIGT svar for mundtlig at aftale med Henrik, der nu vil reservere os som nogen af de sidste på turen.

Så mail “o.refsbaek@gmail.com” eller ring til Ole 25652908.

Betaling foregår på båden.
Venlig hilsen Fiskeskrubbe Ole

Vil du stemme på Mænds Mødesteder Stevns?

Region Sjælland kalder til afstemning på Facebook. Det gælder Sundhedsprisen 2016.
Det er meget simpelt: Du stemmer ved at “like” billedet af den kandidat du gerne vil bakke op om. Det gør du her.

Sundhedsprisen går til personer, virksomheder eller foreninger i Region Sjælland, der gør en særlig indsats for sundheden.
Prisen er på i alt kr. 50.000, der fordeles mellem tre vindere.
Vinderne af Sundhedsprisen afsløres den 30. november 2016.

Vi er blevet indstillet af Kirsten Olofson, sundhedskonsulent fra Stevns Kommune. Tak Kirsten.

kirstenolofson Kirstenregionsjaelland

Rygestop fra i dag, fredag 23:59

Den 30. august i sidste uge blev rygestopkurset skudt i gang af rygekonsulent Martin. Det blev kollektivt besluttet af de 11 deltagere at i dag, den 9. september kl. 23:59 er det slut med tobakken.

rygestopgruppen
Rygestopperne 30. august.

Vi ønsker alle 11 held og lykke med deres beslutning og håber den holder. Rygestopperne mødes på tirsdag, den 13. september, så får vi se hvad den næste afrapportering kan byde på.

Udflugt til Nyord 8. september

Den 8. september drog vi 14 mand på udflugt til Nyord, en lille ø nordvest for Møn. Vi blev guidet gennem byen af William, en erfaren og behagelig mand, som indviede os i stedets historiske aspekter, deriblandt en ottekantet, meget smuk kirke.

Efter rundturen indtog vi en lækker frokost på restaurant Lollesgaard, fulgt af en to timers sejltur med den gamle postbåd “Røret”.

Her er et digt som William læste for os, apropos lodser:

Bukketjørn og buksbomhække
Blanke ruders tavl
Barket net og beget snekke
Rosenflor ved gavl
Maling, olietøj og tjære
Sømandstroskab, saltvandsære
har sit hjemsted bag din rhed
Barneleg på tanggrå diger
Et af verdens mindste riger
Ensomt, egent, fuldt af fred.

Jeg skulle hilse og sige, at det var en træt-på-den-gode-måde forsamling som fandt Blommevej ved femtiden om eftermiddagen. Tak til alle for en rigtig dejlig dag.

Inspirations, og Sundhedsdag

Den 7. september havde vi Inspirations/Sundhedsdag med besøg af to fysioterapeuter fra København, som mente vi havde “knækket koden” til at samle mænd på den gode måde. Det var jo en kompliment, man kunne glæde sig over.

Vi havde også besøg af en af vore sponsorer Line Holst fra Lunevia. Det meste af dagen var fyldt med solskin, socialt samvær og samtaler på kryds og tværs, afsluttet med en herlig frokost, serveret af Henning og madholdet.
Vi takker og bukker for et formidabelt traktement.

2016-09-07-10-51-28 2016-09-07-10-51-19 2016-09-07-10-51-38

SEAS NVE efterlyser lokale ildsjæle, som fortjener 25.000.

Kære venner, det er vores stikord til at gå i gang med at indstille vores forening til den pris. Det kommer jo os alle til gode.
Vær god at sprede budskabet til koner, kærester, venner og familie, jo flere jo bedre.

Mændene_edited-1

Man skal anføre sit navn, telefonnummer, e-mail, navn på hvem men vil nominere (Mænds Mødesteder Stevns) og hvorfor kandidaten fortjener donationen.

Sidste chance for nominering er lørdag den 10. september.

Nominér Mænds Mødesteder Stevns på SEAS NVE’s hjemmeside

Venlig hilsen Thorkild Jørgensen

Per og Arne repræsenterer os i Høje Taastrup og Brøndby

Tirsdag den 30. august var Kick off møde på Biblioteket i Høje Taastrup, hvor der kom 15 mænd.
Per talte i 20 min. om vores eget sted og succes.
 Per    HT4
Høje Taastrup den 30. august

Torsdag den 1. september var Per og Arne i gang igen, denne gang i Brøndby, hvor der fremmødte 62 mænd hvoraf de 45 mænd tilmeldte sig på stedet. Kim Vilfort kom og fortalte om sin fantastiske karriere på landsholdet. Alle disse mænd fik deres eget sted samme aften.
IMG_0465   20160901_183647
Brøndby den 1. september
Der var mange spørgsmål til Per og Arne om hvordan vi gør det, og stor tilfredshed med vores indsats.
Alt i alt to store succeser.