Ugens motionstur til Vallø Golfbane

I dag gik vi rundt om Vallø Golfbane, hele vejen. Smuk tur på godt seks kilometer, og eftersom vi var seks mand høj, blev der logisk set tilbagelagt ialt 36 kilometer. Vi var også en tur oppe på Ranesbanke og sikken udsigt, Ranesbanke er en af Østsjællands højeste punkter, 42 meter over havet.

2016-08-31 10.16.26

2016-08-31 11.03.21

Næste uge er motionsturen indstillet pga inspirationsdagen på Blommevej.

Reminder om sundhedsdagen onsdag 7. september

Vi får besøg af Jonas Ravn og to andre fysioterapeuter, en arkitekt, en kvindelig projektmedarbejder fra Center for Kræft & Sundhed, København samt Line Holst fra Lunevia. Dagen starter kl. 10 og slutter kl. 13

HenningsBuffet
Henning og madholdet byder på frokost buffet til 40,- pr næse.
Vær god at melde dig til pr. mail af hensyn til kokken: mmstevns2015@gmail.com.

Udflugt til Nyord torsdag 8. september

Så er det i næste uge vi mødes på Blommevej torsdag 8. september kl. 9:00. Vi fordeler os i biler og kører Kl 9:15 til Nyord som ligger ved Møen, hvor vi har en aftale Kl.11:00 om en guidet rundvisning som varer ca. 1,5 time. Efter rundvisningen spiser vi sandwiches, som foreningen betaler.

NyordNyord

Efter frokost kan vi komme ud og sejle en tur i farvandet mellem Nyord og Sjælland. Der kan være tolv personer i båden, så afhængigt af hvor mange vi er, får vi se om det er en eller to ture der skal sejles.

Der er betalt for Guide, båd tur og frokost. Betaling for kørsel, 40,-  sker direkte til chaufføren.

Tilmelding snarest muligt til Henrik Rasmussen,
Mail: Hr30116600@gmail.com.
Husk at giv besked om du kan lægge bil til køreturen.

Nu skal der succes på vore fisketrips.

Næste tur kan blive med Havstrygeren fra Helsingør 4. oktober 2016
Jeg har været inde og kigge på deres priser og pladser:
Tirsdag den 4. oktober er der plads og prisen er 20,00 kr mindre når det er pensionist tirsdage, og prisen er så: 260,00 kr.

Havstrygeren
Turen varer fra kl. 0900 til 1500 ( 6 timer).
For at reservere en plads skal hver deltager gå ind på hjemmesiden “/fishtrip.dk/havstrygeren.”
Jeg kan ikke gøre det for alle da der skal betales ved tilmeldinger. Jeg er meldt til.
Giv lige et kald/mail når i melder jer til så vi ved hvor mange gode fiskere vi bliver.
Ring hvis der er spørgsmål  25652908
Hilsen Ole

Udflugten til Andelslandsbyen Nyvang 11. August

Vi var 12 personer som deltog i udflugten til Nyvang torsdag d. 11/8-2016
Vi kørte fra Blommevej ca. Kl.9.30, ankom til Nyvang ca. 10.30 og fik købt billetter og betalt for guide som startede turen Kl.11.00.

Efter turen spiste vi vores medbragte mad, der var et par stykker som bød på kaffe til os som ikke havde med. Efter frokost var der tid til at kikke mere på de små forretninger. Hver bil aftalte hvornår man kørte.
Vi var også heldige med vejret, sol hele dagen. En rigtig god dag.

Opdatering på fisketure i august

Vi starter med 2 muligheder, ja der skal fart på.

fiskeri
1. Fisketur bliver med “Valløbåden” den 16. August kl. 09:00. Det bliver en tur hvor vi vil fange fladfisk og hornfisk, så husk det rigtige udstyr og også agn.
Hvis vinden bliver for kraftig kan vi måske aflyse, men det plejer vi ikke.

2. Fisketur bliver fra Roskilde Put and Take oppe ved Vor Frue (Roskilde) den 22. August kl 10:00.
Her er en sø som kun indeholder forskellige ørred og er kendt for altid at give fangst. Turen er sat til 4 timer med 2 stænger og koster kun 50,00 kr.
Der er givet tilskud fra forbrugerstyrelsens lokalafdeling.

HUSK ! Giv mig en besked om deltagelse på mail “o.refsbaek@gmail.com”, SMS eller telefon 25652908. Husk også at skrive dit tlf nummer. Det er vigtigt.
På fiskegensyn Ole