Vel overstået fødselsdag og interview

Tirsdag den 26. april fejrede vi vores første fødselsdag et år og to dage efter vores stiftende generalforsamling.

20160426_123011

Det var en dejlig dag med god mad, serveret af Henning og hans suveræne madhold, et par taler ved Per og Poul samt interview af Vibeke og Liv fra ’Forum for Mænds Sundhed’. Kirsten og Thor Grønbæk fra kommunen var der også og der blev spist og hygget i allerhøjeste grad.

20160426_122958 20160426_123031

MMS 1 års dag

Vi fejrer MMS 1 års dag med fællesspisning, kom og se de forbedringer i huset, vi har fået tilskud til.

DSC_0019

Der kommer kvindeligt besøg fra København som vil tale med jer om jer, og om vores forening.
Velkommen til Kirsten Stevns kommune, og Vibeke og Liv fra ’Forum for Mænds Sundhed’, det er Svend Aages udsendte.

Kom og vær med til at fejre 1 års dagen med godt samvær, hygge og gode snakke.

Foredrag om tricktyveri

Fredag den 13. maj kl. 15:00 afholder vi foredrag ved Vice politikommissær Michael Fl. Rasmussen sammen med 3F Seniorer, Ældre Sagen Vallø og Vallø Seniorforening på Mødestedet Bredgade 1 Hårlev.

tricktyveri

 

Vallø Seniorforening er vært ved arrangementet og serverer kaffe og et stykke kage i en pause.

Der er gratis adgang til foredraget og alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Foredragets indhold, der specielt sigter på ældre omhandler:
Trick- og lommetyverier
Sådan undgår du fremmedes adgang til dit hjem og risiko for tyveri
Forebyggelse generelt bl.a. om store kontante beholdninger, brug af betalingskort m.m.
Hvordan får du det mere trygt i fællesskab med naboer
Er din bolig sikret rimeligt

Banko gik over al forventning

Bankospillet torsdag d. 21. april blev afviklet planmæssigt. Tilslutningen var rekordstor, 40 deltagere blev det til. Et pænt overskud fik vi også, så tusind tak til alle deltagere og sponsorer for at støtte vores forening.

Banko1
Der blev spillet intenst

Banko2
og der blev vundet præmier, sjovt nok vandt damerne de fleste.

BankoVinderen
Birthe Agertoug løb med hovedpræmien, en bustur til Polen.

Arne
Arne tovholder og nummeroplæser havde svært ved at holde armene nede efter det vellykkede bankospil.

Motionsturen slår rekorder

I dag d. 20 april var vi ude og motionere omkring Tryggevælde Ådal i det herligste forårsvejr. Rekord nr. 1: Vi var syv mand høj, som nød turen der startede ved Strøby Kirke. kl.10.

2016-04-20 10.04.34

2016-04-20 10.08.57Tryggevælde Å

Efter at have krydset Tryggevælde Ådal gik vi sydpå mod Holmegård, vestpå til Stolpehuse, derefter mod Store Tårnby og tilbage ad Kirkestien til Strøby Kirke. Rekord nr. 2: Vi tilbagelagde 5,4 km. Hurra for os.

2016-04-20 10.04.45
Syv gutter, der nyder livet. Henrik, Henning, Steen, Poul, Lars og Finn og Jan bag kameraet

TryggevældeÅdal

6Mænd20April
Jan, Poul, Lars bag ved Finn, Steen, Henning og Henrik bag kameraet

“Det glade hjerte lever længst” gik godt

Foredraget “Det glade hjerte lever længst” den 7. april var en inspirerende oplevelse. Inge og Erling Møllehave (bror til Johannes) skiftedes til at berette om deres bøger og oplevelser som frivillige på Hospice Sjælland på en fængslende måde, og tilhørerne lyttede intenst.

Noble Dance, vores medarrangør stillede med mange deltagere, så vi var i alt over 40 deltagere, som nød både foredrag, kaffe og kage.

Specielt tak til Søs Mejer for rekruttering af deltagere, foredragsholderne og de, som havde bagt lækre kager til kaffen.

20160407_193440
Søs Mejer introducerer foredraget

20160407_210431
Deltagerne nyder oplevelsen

20160407_213543
Erling Møllehave diverterer på saxofonen til fællessang

20160407_213717
Tak for et vel overstået foredrag

Bytur i Køge en succes

Kirkestol KøgeKirkeGavlen af en kirkestol
i Køge kirke

Vi startede med et solidt foredrag om Køge, Køge Torv og nogle af husene der. Chefen for visitkoege.dk, Lars Nielsen var godt forberedt, udstyret med mikrofon og miniforstærker krydrede han sine beretninger med underholdende anekdoter fra Køges historie. Vi var syv mænd, som blev guidet gennem gader, gårde, Køge kirke og en enkelt kælder fra middelalderen. Det var svært interessant.

En stor tak til Poul for at arrangere og Lars Nielsen for at gi’ os et fascinerende indblik i Køges historie.

2016-04-06 10.53.32Danmarks ældste bindingsværkshus fra 1527

 

2016-04-06 10.30.47
Lars Nielsen foredrager fulgt af stor interesse.

 

2016-04-06 10.43.34
Vi besigtiger en middelalderkælder

 

2016-04-06 10.35.48
Et hus malet “over stok og sten”, tjept og uden den store kvalitetssans.
Det gode træ var taget til kongens krigsskibe.