Besøg hos TV Øst

2016-01-25 20.11.44

Mandag d. 25. januar var Per, Arne og Jan fra bestyrelsen på besøg hos TV ØST i Vordinborg. Vi var inviteret til samarbejde omkring produktion og publicering af billeder og video i deres Min Hverdag sektion.

Dette giver TV ØST mulighed for at dække flere begivenheder i regionen, mens det giver det os mulighed for at publicere relevante nyheder til et større publikum. Altså en ægte win-win situation for begge parter.

Oplagte emner for video og billeder til TV ØST er arrangementer som loppemarked, julestue m.m., men også finurlige begivenheder i hverdagen kan evt. bruges.

Billede fra kontrolrummet
2016-01-25 20.18.07

Billede fra studiet
2016-01-25 20.11.11

Invitation til temadag om ældre og ensomhed

TemadagOmÆldre

Hvordan kan vi sammen forebygge ensomhed på Stevns?

De fleste ældre har et godt socialt liv. Alligevel viser undersøgesler, at det næsten hver fjerde borger over 65 år, der føler sig ensom. Heldigvis er ensomhed ikke nødvendigvis en permanent følelse, og ofte er det de små ting, som gør den store forskel.

Så hvad kan vi gøre sammen for at forebygge ensomhed? På temadagen sætter Stevns Kommune og Marselisborg fokus på ensomhed blandt ældre. Vi inviterer dig til en dag, hvor vi i fællesskab udvikler idéer til, hvordan vi kan afhjælpe eller forebygge ensomhed på Stevns.

På temadagen kommer vi til at have fokus på:

  • Viden om ensomhed
  • Hvordan kan vi gøre en forskel som forening?
  • Hvordan kan jeg gøre en forskel som borger i Stevns
  • Hvordan kommer vi fra idé til handling

 Så vil du være med til at gøre en lille indsats men en stor forskel? Så mød op til en hyggelig eftermiddag, hvor vi desuden vil fortælle om ’Aktivt Ældreliv’ og andre initiativer, som styrker indsatsen mod ensomhed på Stevns.

TID OG STED
Arrangementet holdes på Sundheds- og Frivillighedscenter, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev

Fredag den 26. februar 2016 kl. 12.30 – 15.00

Der vil blive serveret frokost, kaffe og kage.

TILMELDING
Tilmelding foregår til Lena Bjerrum Bach på frivillighedscenter@stevns.dk eller 6113 1274

Det er gratis at deltage. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
Venlig hilsen

Lena Bjerrum Bach, frivillighedskoordinator                                  Anne Mi Svarre

Udflugt til Køge Maritime Modelbyggerlaug

KøgeMaritimeModelbyggerlaug

Så er Poul klar med næste turarrangement – eksklusivt for MM Stevns medlemmer.
Vi skal denne gang besøge det spændende “Køge Maritime Modelbyggerlaug” – naturligvis i Køge.
Ud over at se og høre om bygningen af de mange flotte modelskibe er det også lykkedes at få pensionerede orlogskaptajn Palle Nielsen til at fortælle om de store søslag, der gennem tiden har fundet sted i Køge Bugt.

Arrangementet finder sted Fredag den 19. februar kl. 12.
hvor vi mødes på Blommevej og spiser vor medbragte frokost for derefter at køre til Køge. Arrangementer forventes at være afsluttet ved 15-tiden.

Du skal lægge en lille skilling – 20 kr – for deltagelsen. Dels til byggelauget og orlogskaptajnen fortjener også et par flasker for at møde op på sin fridag for at give os et spændende indblik i søslagene.

Tilmelding på mail mmstevns2015@gmail eller direkte til turarrangør Poul (next-tour@hotmail.com), men da vi forventer stor tilslutning til dette spændende arrangement må tilmelding finde sted senest mandag den 15. februar.

Fra infomøde 18. Jan.

Tak for en god dag, hvor vi var 28 mænd som hyggede os og nød et godt måltid mad fra vores fantastiske køkkenteam.

Tak til Svend Aage Madsen som kom og hyggede med os, samt gav et godt indblik i hans hverdag, og hvordan det hele med Mænds Mødesteder startede. Du er velkommen igen, når din vej kan falde forbi.

Der blev informeret vedrørende status for ansøgninger til vores forening, og som sagt afventer vi svar fra 4 ansøgninger, som vi kan forvente svar fra i februar.

Med venlig hilsen Per B. Jensen, Formand

20160118 Infomøde (4)

20160118 Infomøde (5)

20160118 Infomøde (6)

20160118 Infomøde (1)

20160118 Infomøde (2)

20160118 Infomøde (3)

Fisketur 16. Jan.

20160116 Fisketur
Her er et skønt billede af Reinar med dagens største fisk. Vi havde en dejlig tur i lørdags på 6 timer med ingen vind, men køligt.
Vi var 8 dejlige fiskere fra MM på denne tur og tirsdag d. 19. 01. 16, kl. 1000 mødtes vi til samtale og hygge for at planlægge nye aktiviteter.
Kom og bidrag til gode oplevelser og giv dine fiskeideer videre.
Venlig hilsen Ole